MIN TILGANG TIL SUNDHED

En naturlig livsstil i balance karakteriserer min overordnede måde at anskue sundhed på, der for mig handler om meget andet en målbare værdier på en fysisk form. Det handler også om velvære, trivsel og vores behov som mennesker. Sundhed omhandler i mit perspektiv andet end blot fravær af sygdom men også af tilstedeværelse af noget positivt, der giver livskvalitet. Mentale og fysiske ubalancer i form at div. symptomer ser jeg som visne blade, men vi zoomer også ind på træets rødder for at finde årsagerne, bliver symptomerne derved også behandlet mere effektivt. En livsstil i balance indebærer ikke at gøre noget i ekstremer som fx hård, langvarig daglig træning eller permanent elimination af hele fødevaregrupper selvom dette er blevet trendy. At skrue kraftigt på en ENKELT kontakt medfører sjælndent andet end skuffelse hos folk, der gerne vil rette op på deres livsstil. Hvad der er en bedre tilgang kommer jeg nærmere ind på nedenfor. 

I snart mange år har vi i Danmark fulgt sundhedsstyrrelsens råd indenfor KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). I dag ved de fleste danskere nogenlunde godt hvad der er sund og hvad der ikke er (med undtagelse af kostområdet samt udsættelse for toksiner). Men mangel på information forklarer ikke hvorfor det danske folk stadig ikke lever så længe som i flere andre nationer og får livsstilssygdomme i så høj en grad. Som samfund er vi stadig 2-3 skridt bagefter i vores opfattelse af hvor årsagerne er at finde - træets rødder. De fleste mennesker, jeg i professionel sammenhæng har hjulpet med deres sundhed, har haft den opfattelse, at dårlige gener måtte være årsagen til deres sygdom eller symptomer. Flere har hørt dette eller endda fået at vide af en sundhedsfaglig person. Der kan være sjældne undtagelsestilfælde - men imidlertid er der nu dybt evidensmæssigt grundlag for at fastslå, at langt de fleste sygdomme, vi som mennesker får, har markant mere med vores livsstil at gøre end med vores gener. Og jo, aldring har også noget at sige, men mange danskere ældes for hurtigt grundet faktorer, de selv kan kontrollere (med den rette hjælp). Dette er samtlige eksperter (inkl. forskere) enige om.

Vi har hver især et stort ansvar for vores helbred, hvilket er mere godt end skidt, da det også giver os en handlekraft til at ændre på vores helbredstilstand. Et konstant dårligt helbred indebærer en konstant usund livsstil - vores helbred følger vores vaner og vores vaner følger vores sind! Sidstnævnte er den mest oversete komponent i hele puslespillet og stadig et tabu i mange sammenhænge og kulturer. 

Problemer med at få overskud til at arbejde med hvad og hvor meget man putter i munden, til rygestop/at ryge mindre, stoppe med alkohol eller drikke mindre og få tilstrækkelig motion, er ikke altid så simple at løse som blot at følge rationelle råd. Vi mennesker er ikke maskiner, med enkelte mekaniske dele, der isoleret går i stykker (udover ved akutte fysiske traumer selvfølgelig). Der er mange variabler at tage højde for. I forbindelse med en sund og bæredygtig livsstil handler det om, at have etableret et solidt fundament, at bygge gode vaner op på ligesom når man bygger et højhus.

Hertil vil alle til en vis grad være under indflydelse af de 4 afgørende S’er: søvn,stress, sociale relationer og selvværd. Vedholdes der udfordringer/ubalancer på blot et enkelt af de 4 områder, mindskes chancerne for succesfulde, varige livsstilændringer. En ubalance på 1 af de 4 områder kan også påvirke de øvrige negativt – såvel som positivt, hvis man opnår bedring på et af dem. De fleste sover bedre når de ikke er stressede og omvendt. Vi har dermed mere overskud til at interagere med vores medmennesker og er mindre tilbøjelige til at fodre negative tanker. Når til kommer til søvnproblemer (både at falde i søvn eller sove stabilt og tilstrækkeligt) har de fleste af mine klienter haft mange komponenter at arbejde med.

Det er i høj grad evidensbaseret at krop og psyke hænger uadskilleligt sammen og på LANGT flere niveauer, end man troede for få år siden. Dette har jeg studeret sammenhængen nøje indenfor bl.a. hormoner, tarmsystemet, nervesystemet, immunforsvaret og hjernen. Mit fokus ligger på et sundt sammenspil imellem disse områder og indebærer typisk en kombination af forskellige strategier for både krop og psyke for bedst mulig effekt. Dette gør jeg ikke ud fra et medicinsk perspektiv men i en holistisk forstand. Al intevention i henhold til medicinsk indtag, er i øvrigt din læges område, ikke mit.

Vi står i det danske samfund med store sundhedsmæssige problemer i relation til mange sygdomme, som vi næppe får rettet op på foreløbig. Optimerer vi ikke livsstilen, bliver forekomsten af disse sygdomme ved med at stige – og de syge forbliver syge og passive forsvarsløse patienter, der er slaver af deres medicin og dets bivirkninger - desværre typisk på livstid. At forskningen på meget klart viser så direkte sammenhæng imellem livsstil og sygdom, anser jeg faktisk som godt, da det giver os et håb, selv hvis man er ramt af en "kronisk" sygdom betyder det ikke nødvendigvis at sygdommen har "overtaget" dig og du intet selv kan gøre for at få det bedre eller som minimum bremse progressionen af den til en vis grad igennem en sundere livsstil. Medicin har sin plads i nogen sammenhænge, men det skaber ikke i sig selv sundhed, det gør vi selv med vores tanker og handlinger. 

Hvad går deroftest galt?

Som ovenfor påpeget, er et isoleret behandlingsmæssigt fokus på et symptom eller et ”problem” sjældent effektivt på længere sigt, hvis man ikke finder ud af hvorfor de er opstået. Med overfladisk fokus mener jeg ikke kun mentalt og fysisk ubehag, men også uvaner, overforbrug og misbrug, samt årsagerne til udvikling af disse. Vejer man alt for meget kun fordi man elsker mad, har dårlige gener eller kronisk langsom forbrænding? Drikker man 30 genstande om ugen fordi man bare elsker visse alkoholiske drikke eller fordi vennerne gør det--eller af en anden grund? Er vores helbred dikteret af vores gener og af vores omgivelsers indflydelse alene?...

Vores vaner er oftest et produkt af vores indstilling til livet og vores syn på os selv. Hvis vi ikke tror på at vi har fortjent at få det bedre, bliver vi bestemt også ved med at selvsabotere - bl.a. via vores tanker om os selv og usunde vaner. Dette er opskriften på den negative spiral, så mange jeg møder er havnet i. 

Der er lang vej fra at konstatere (og selv erkende problemet ved) usunde afhængigheder som overspisning, kæderygning, alkoholisme og inaktivitet til at reelt at arbejde med dem. Statistikkerne taler deres eget sprog når det kommer succesraterne for til både rygestop, alkoholstop/nedskæring, vægttab og opstarte og bibeholde motionsvaner mm. Resultaterne vidner om at noget inde i os arbejder imod de positive hensigter. Jeg har igennem flere år sat mig grundigt for at spotte, hvor kæden hyppigst hopper af og har kunnet samle ledetrådene til et helhedsbillede – specielt når udfordringerne omhandler mentale komponenter.

Da vi er ikke robotter, der kan programmeres til at leve et ”perfekt” sundt liv uden indflydelse fra følelser og verden omkring os, kan vi ikke forvente at en en-dimentionel, simpel plan virker (fx ”luk bare munden og motioner noget mere” eller ”kvit nu bare de smøger” eller "let røven". Hvis det var tilfældet, ville alle have (holdbar) succes med deres vægttab og rygestop (eller aldrig starte), hvilket i realiteten kun er en lille minoritet. Er vi i ubalance på op til flere måder i livet, psykisk og/eller hormonelt (typisk påvirker disse hinanden meget), fungerer løsningen heller ikke så rationelt som man tenderer til at forsøge med i det danske fitness regi. Mentale og hormonelle ubalancer (som fx for mange stresshormoner og/eller for få glædeshormoner og søvnhormoner) er fremhævet fordi det er nogle af deprimære nøgler til at ændre vaner og uvaner – at skabe balance på de områder, der gjorde de mindre sunde vaner motiverende at bibeholde. Kortvarig nydelse vinder dermed over langvarige mål.

Kort sagt agerer vi helt ubevidst i forsøg på at skabe balance igennem vores belønnings hormoner og væk fra følelser ubehag (stress,frustration, vrede, angst, træthed, sorg, depression mm). De 4 ovennævnte s’er repræsenterer nogle primære menneskeligebehov. De kalder jeg STABILT brændsel til bålet, da de er med til at opfylde dine/vores menneskelige behov - mad, drikke, søvn, kærlighed, tryghed, nærvær, variation, personlig selvrealisering og være der for andre/gøre en meningsfuld forskel. At have laster er derrmed normalt, men ikke nødvendigvis sundt.

Hvis du skal holde dit bål i gang uden tilstrækkeligt brænde, skal du pøse tændvæske på hele tiden. Det er essensen af hvad de dårlige vaner giver os – kortvarig energi og belønning, fra hormonet DOPAMIN. Praktisk talt alle midler, der kan nydes og er vanedannende, øger dopamin-udskillelsen i hjernen, hvilket giver en kortvarig eufori – og en kortvarig smerte eller stress-dulmende effekt. Den stress (og evne til at stresse sig selv) har mange behov for at arbejde med på flere måder, så gode intentioner og viljestyrke ikke bliver overvundet af den kortvarige lyst til at dulme dårlige følelser. Dette kan være lettere sagt end gjort og noget, der i en del tilfælde kræver psykoterapeutisk hjælp, som det var tilfældet for mig selv. 

”Behovet” og afhængighed af dopaminkilder stiger altså des mindre tilgængeligt stabilt brændsel vores liv rummer (der booster lykke-hormonet Serotonin). Dette stabile brændsel produceres delvist af vores tarmsystem, fra byggesten i vores kost (primært kulhydrat og proteinrige kilder) og fra tankens kraft. Evnen til at slappe af og endda sove bliver også negativt påvirket ved lave serotonin-niveauer. Serotonin øgning igennem tankens kraft omhandleret dagligt mindset og evnen (der kan trænes) til at have fokus på noget vi har, vi kan værdsætte "attitude of grattitude".

En anden tilgang med øget mentalt velvære er bevidst ændring af sit mindset via fokusændringer. Noget man igennem forskningsforsøg fandt ud af, at creme kongen, Ole Henriksen, var særligt god til ifølge hjerneforskere og hjernescanninger. Jeg kan anbefale bogen ”Sådan får du Ole Henriksen hjerne" af den (tidligere) deprimerede journalist, Ole Junker, der efter skarp træning med Henriksen lærte tage andre briller på og se det smukke i det simple. Han blev ikke en kopi af Ole Henriksen, men en langt bedre version af sig selv med meget mere energi og bedre humør. Sideløbende med et coachingforløb med mig, har mange gavn af daglig mental træning via enten videoer eller litteratur. Ovenstående bog er en blandt mange gode bøger, jeg kan anbefale. 

Man kan i den grad træne sig til at tænke positivt og ikke, som studieværten Mikael Kamber skriver i hans bog, være ”Sur for en sikkerhedsskyld”. Brok over relativt ligegyldige ting kan meget let blive en vane, men som Kamber så bestemt har ret i, så er vi bedst når vi er glade, som i øvrig er titlen på Kambers første bog. Negative, overfladiske følelser som involverer brok er for de flestes vedkommende nemmere at komme i kontakt med end følelser omkring sorg eller angst. Fingerpegning på anndre kan derved fungere som en forsvarsmekanisme. 

Flere andre hormoner er involveret, men ubalancer imellem dopamin og serotonin er en af de største ubalancer der gør os afhængige af stimulanser og rusmidler – og sidder fast i overforbrug og misbrug af dem. Mit fokus med en klient ligger ikke nødvendigvis på at nedtrappe dopamin-kilderne i første omgang, men på metoder til at øge serotonin. Kost-optimering og kosttilskud kan hertil få afgørendeindflydelse for mange. Hvorfor? For hvis vores tarmsystem ikke laver og transporterer nok serotonin til vores overetage, vil vi langt fra ikke køre på alle cylindre! 90 procent af alt serotonin fremstilles nemlig i vores tarmsystem – med hjælp fra voresceller, bakterier og fra kosten.

Noget så simpelt som forstoppelse, oppustet mave og overvækst af dårlige bakterier i tarmene kan faktisk resultere i massive mentale og emotionelle forstyrrelser(træthed, søvnbesvær,  koncentrationsbesvær, humørsvingninger, angst,depression og stress) bla. fordi det kan igangsætte en inflammatorisk proces,der på sigt øger aldringsprocessen, forstyrrer hjernens hormonbalancer og svækker immunforsvaret. Hvis du har symptomer på noget af dette, kan nogle kostomlægninger for en periode vende den proces og måske løsne nogle mentale blokeringer, der forhindrede dig i at have overskud i hverdagen.

Dopamin- givende laster bliver af mange coaches set ned på og nærmest som en synd at have, men jeg finder dette for ekstremt og uholdbart og synes samtidig at en livsstil med balance og plads til at ”leve” stadig kan være sundt – endda nok mentalt sundere end et konstant forbud af alle nydelsesformer. Går man for meget i ekstremer ift. forbud og strikse regler, skaber man sig et nærmest OCD agtigt sikkerhedsnet, der meget let fører til en besættelse. Dette har jeg desværre set utallige eksempler på i fitnessbranchen. Livsstilsråd fra mig af indebærer sjældent strikse regler og forbud. Du skal bare finde en balance, så eventuelle laster ikke styrer din hverdag for meget. Sker dette tenderer vi til at miste fokus på de øvrige glæder i livet. 

Vejen frem og hvor vi starter:

Hvis vi ikke ved hvor destinationen ligger, er det svært at indstille sigtekornet og komme det rigtige vej.. og hvor skal vi starte? Vanecoaching handler ikke om at gøre en raketvidenskab ud af dine vaner og uvaner, men at fokusere de rigtige steder og give dig gode værktøjer, der matcher din situation. At gå i detaljer om de psykologiske aspekter bag vores vaner er ikke relevant for alle. Min erfaring siger mig dog, at en del, der sidder komplet fast i en negativ spiral og føler sig stressramte, også har behov for former for kognitiv terapi eller øvelser indenfor psykoterapi eller kropsterapi sideløbendende med min coaching. For nogle vil coaching med mig være en mellemstation og hvor jeg anbefaler personen visse behandlingsformer. Dette gavner naturligvis ikke min forretning, men da jeg oprigtigt ønsker folk det bedste, er jeg ikke bleg for at erkende, at anden form for hjælp end coaching kan gøre en betydelig forskel. Uanset hvad, er min intention at give dig hjælp til selvhjælp, så at din udvikling fortsætter længe efter enden på et coachingforløb med mig. 

Du har selv kraftfulde værktøjer til at hjælpe dig selv og hele dig selv fra kronisk stress:

En kropsterapi-form, jeg selv har rigtig god erfaring med, (som Somatic Experience) med træning i sanseintegration i hverdagen, har vist sig utroligt effektivt til varig stresslindring – specielt kronisk stress og overtænktning med rodfæste i mange af livets tunge oplevelser, der bogstaveligt talt har sat sig i kroppen. Jeg underviser i simple øvelser indenfor dette og ser dem som et fantastisk effektivt redskab, man altid kan have ved hånden.

Quick fixes eller at sætte ind på en lille område har mange forgæves prøvet på uden succes. Fx at prøve glutenfri kost, Keto diæt, vegansk, starte på en motionsform, med nikotinplastre, antabus eller noget helt andet andre har sagt bare er så godt..men ”det virkede bare ikke for mig”… hører jeg lige så mange sige. Noget er sjældent rigtigt for alle og mange lægger desværre alle deres æg i samme kurv og ignorerer hvor skoen virkelig trykker.

Selv hvis fx en glutenfri kost var det rigtige for dig (hvis du fx døjede med træthed), så hjælper det nok ikke meget på din energi, hvis du stadig kun sover 3-4 timer per nat og samtidig er stresset. Og dårlig søvn påvirker vores energi, sult, humør, kommunikations og arbejdsevne negativt via vores hormoner. Så der skal flere delkomponenter i spil, hvis det overordnede mål om mere energi skal opnås. 

Hvad kunne vigtige fokusområder gå på? Hvordan er din fordøjelse? Din koncentration i dagligdagen, dit humør, blodsukker,dit fastfood indtag? Hvilke typer fedt spiser du og steger med? Får du nok sollys, har du stabile sengetider? spiser du grøntsager på daglig basis?, har du en historik med mange antibiotika-behandlinger? Maveuro? Har du en energidrænende streng indre kritiker, der tvinger dig til at agere fejlfrit og holde en maske udadtil? Bliver du i et parforhold, venskab eller arbejdsplads, du interst inde ved ikke er godt for dig? Er du i underskud af nogen af dine menneskelige behov– for kærlighed, tryghed, variation, selvrealisering og kontakt medandre mennesker?

Mange vaner og situationer i hverdagen hænger sammen og påvirker hinanden! Førnævnte er blot få områder, der kan være relateret til hinanden og få negativ indflydelse på din livskvalitet. MEN..ovenstående handler også om at du mærker efter! Undertrykkelse af egne behov, følelser eller grænser har det med at sætte sig som stress og tit depression på længere sigt. Mange skal lære at være selviske på en sund måde og tage sig kærligt af sig selv ligesom man gør om sine nærmeste. For at kunne det, er de fleste nødt til at lære at blive bekendt med egne menneskelige behov. Noget så banalt som: Sult, tørst, smerter, træthed, toilettrang, sætte grænser, sige fra, sige til,være ærlig og direkte, være i kontakt med sin vrede eller en sorg. Er man meget i sit hoved, kan den slags følelser være dulmet i en tæt tåge af tomhed. Og når jeg siger "være i sit hoved" hentyder jeg både til overtænktning og dyrkelse af "overfladiske" negative følelser, der tit virker som forsvarsmekanisme. Fx er fingerpegning og brok et velkendt selvforsvar imod dybere følelser som ubearbejdet sorg eller skam. Men sådan nogle tunge følelser undertrykkes ubevidst og kamufleres de kritik af andre i stedet. En negativ spiral af dårlige vaner har det med at blive holdt i gang af negative spiraler af tanker og følelser. Derfor er tankerne og følelserne så vigtige at få arbejdet med hvis vanerne skal ændres på succesfuld vis. 

En vej frem:

Imellem en intention og et opnået mål kan der eksistere mange forhindringer, der bremser dig i at nå derhen hvor du gerne vil– og for manges vedkommende gør, at de aldrig rigtigt kommer ud af starthullerne. Startskridtet er utroligt vigtigt og skal være mærkbart hurtigt. Hvis ikke får man ikke følelsen af, at den energi, man investerer, batter og håbet om forandring svinder. Men ved at skrue på de rigtige knapper, kan fremgang blive mærkbar relativt hurtigt oggive anledning til at selvforstærkende effekt. 

Momentum (følelsen af fremgang) giver en sund form for dopamin og virker motiverende ved at fortælle os, at det vi gør har en effekt. Derforer det vigtigt at du kommer godt fra start i din proces. Men det kræver en varig indsats af dig, belønningen kommer når den energi, du investerer, returneres tilbage med ekstra kraft! Kort sagt, du får energi ved at bruge energi. Du kan i højere grad blive selvforsynende med energi, så mindre energi (fx fra laster) skal importeres udefra. Uanset hvor vi vil hen i livet, skal vi alle sammen starte fra et sted - og den bedste måde at komme fremad, er ved at starte småt og starte nu. 

Hvis din motivation holdes oppe og du er villig til at lægge en solid indsats som den aktive deltager i din egen proces, så vil du med min coaching (og et program/plan) få vigtige værktøjer, til at komme videre og oparbejde kapacitet til at blive mere modstandsdygtig i livet. Stol på processen og tag et´ skridt ad gangen :-)